Grundigt
grafisk design

Grundigt løser kreative kommunikationsopgaver til trykte og digitale medier. Jeg er passioneret omkring design, opmærksom på budskabet og fokuseret på at holde aftaler og skabe resultater for mine kunder. Missionen er at levere bedre design for færre penge, og samtidig holde et højt professionelt niveau.


Kreativ enmandshær

Når du hyrer et bureau, snakker du med en sælger, som sender dig videre til en account manager, som sender dig videre til en projektleder. Ingen af dem laver din opgave! Med Grundigt er der kun én, der har fingrene i dejen.


“Alle er en designer”

Jeg er delvist enig. Men jeg tror på, at en forståelse af form, farve og grafisk retorik er nødvendig for at være en god designer. Med baggrund i både den fagligt-tekniske og den kreative del af faget, er jeg rustet til at føre opgaven sikkert til dørs.

Helt officielt er jeg ‘grafiker med speciale i tekst og ombrydning’ og ‘BA i grafisk kommunikation med speciale i art direction’. For mine kunder betyder den erfaring sikkerhed – for mig, at der er mere tid til det væsentlige: den kreative proces.


Hurtigt, exceptionelt
eller gratis?

Jeg tror på, at man får hvad man betaler for – og venter på. God visuel kommunikation tager tid. Stramme deadlines er ikke nødvendigvis et problem, men skal opgaven løses i morgen og for basseører, så skal du ringe til en anden.


Lad os have det sjovt!

Det skal være sjovt at arbejde. Der skal – som i andre relationer – være gensidig respekt. Aftaler holdes og urimelige krav pakkes væk. Kan vi have en ærlig dialog, er frugten af vores samarbejde endnu mere givende.


Tweet! Tweet!

Det er vigtigt at holde sig kreativt i gang. Også efter arbejde. Jeg har åbne øjne og ører. Jeg læser blogs. Lytter til podcasts og forsøger generelt at holde mig opdateret.